Nu har jeg så fået denne blog. På tide at skrive lidt til hvem der end måtte læse med (og tak fordi du gør det, håber du bliver ved!).
For 11-12 år siden fik jeg en ny penneveninde, Joney. En sej pige, der sjovt nok havde fødselsdag på den samme dag som mig, som var fra Taiwan. Nysgerrig som jeg var, besøgte jeg hende efter to års korrespondance på hhv. hvidt kladdepapir (mit) og flot asiatisk og poetisk brevpapir (hendes). Det var rigtig spændende, nyt, anderledes og starten til hvor jeg nu er havnet. Nemlig i Taiwan. Der skulle gå tre rejser hertil og en lille smuttur til Kina, før jeg nedfældede hendes storebror, Alan, som jeg nu er gift og har en super dejlig dreng med. Surrealistisk.
Surrealistisk er også et ord, jeg flere gange har brug her om landet. For på trods af landets high-tech hurtigudvikling, så er der mange ting som stadig halter - f.eks skyller man stadig ikke toiletpapir ud i toilettet (hygiejnisk? Tjaa.. tjoo…njaaa….), de fleste toiletter er stadig “sidde-på-hug”, landet er overbefolket (23 millioner i et land, som kvadratmeter nogenlunde svarer til DK incl de små øer; sjælland og fyn), hver mand har bil eller scootere og de må have taget deres kørekort på fem min, da mere eller mindre ingen overholder reglerne.
Jeg kunne blive ved, og du kommer nok til at læse om flere besynderligheder, jeg oplever, det skal nok blive underholdende, men samtidig med alt dette “rod”, så besidder landet en uopdaget (især for rejsefolk) natur og skønhed, som jeg gang på gang på knibe mig i armen for at forstå findes. Det er ikke lige som Thailand med beaunty-strande og øer, men derimod frodigt flora, bjerge, jungle-lignende skove, rigt dyreliv og eftersigende et undervandsliv som dykkere ville elske (dette ved jeg intet om, da jeg ikke har dykket selv, så det er kun hvad jeg har hørt andre turister/udlændinge fortælle). Der findes en speciel kultur, gammel og ny blandet sammen (på godt og ondt), spændende nattemarkeder med alt fra A-Å, farverige templer i massevis, et nysgerrigt, formelt, men meget venligt folkefærd. Som turist er landet meget sikkert at rejse i, både som mand og kvinde - man skal dog altid være påpasselig med hvem og hvor man omgåes. Det er vel en slags “naturlov” som turist?
Jeg er ved at lære at holde af stedet. Men det tager tid, og jeg er ikke helt sikker på at jeg nogensinde vil kunne elske det. For det ER og bliver meget anderledes end det, jeg er vant til. En stor udfordring for een, som elsker at holde fri og ”gemme” sig i weekenden på sin sofa i sin københavner lejlighed, bestille pizza og så stene tv. Som elsker at mødes med veninderne til en drink og se bylivet myldre. Som har haft tre RIGTIG gode arbejdssteder med kollegaer, som sparker røv og er altid plantet i hukommelsen og hjertet. Men hvor hun nu er havnet i land, der ikke forstår hende. Som ikke har speed-dial pizza. Som aldrig har noget tøj i den rette størrelse, fordi alle bruger str. ekstra ekstra mini! Som mere eller mindre kun har ris og nudler på menuen!? - Dog har landet et SKO MECCA, som hun KUN kan elske og holde af
Jeg skal prøve at komme med nogle beskrivelser af hvad jeg indtil videre har oplevet, som jeg synes er værd at dele, bl.a vores vielse på kommunekontoret i Sindian sammen med 24 andre par, kinesisk nytår, Tomb sweaping, men for nu må I nøjes med ovenstående.
Tak fordi I læste med.
Tine
